Skulder behandling
Skuldersmerter – et resultat af ubalance i kroppens komplekse muskulære samspil.
Jagende smerter, brændende fornemmelser eller en konstant trækkende smerte i skulderen er nogle af de typiske problematikker, vi møder i klinikken.
Skulderen er kroppens mest bevægelige led – men netop derfor også et af de mest sårbare. Den er afhængig af et præcist samspil mellem nakke, skulderblad, overarm, brystryg og lænd, og hvis bare ét af disse områder ikke fungerer optimalt, kan det skabe ubalance og smerter.
Vores muskler og led omkring skulderblad, nakke og brystryg påvirker hinanden gensidigt. Hvis f.eks. brystryggen mister bevægelighed, vil du ofte på virke det muskulære samspil, som kan gøre at skulderbladet ikke bevæger sig som det skal, hvilket får andre muskler begynde at kompensere for dette, den negative bevæge cirkel er påbegyndt.
Denne kompensation kan fungere i en periode – men på sigt bliver det ”dråben, der får bægeret til at flyde over”, ofte når krav til skulder funktionen stilles som ensidigt arbejde eller pludselige belastninger i yderzonerne og nu melder smerterne sig.
Skulderen kan derfor sjældent betragtes isoleret. Ofte skyldes smerterne en ubalance i muskelstyrke, dårlig bevægelseskontrol eller forringet stabilitet omkring skulderbladet.
Dette kan føre til overbelastning af sener, betændelsestilstande i slimsække (bursitis) eller irritation i strukturer som rotatorcuffen.
Derfor er det vigtigt for os, at når du kommer med skuldersmerter, så undersøger vi hele bevægelseskæden – fra nakke og brystryg til skulderblad og overarm – for at finde den egentlige årsag til problemet.
På den måde kan vi behandle og genoptræne dig ud af smerterne og samtidig forebygge, at de vender tilbage.
Den dybdegående undersøgelse
Når du kommer med skuldersmerter, undersøger vi hele bevægelseskæden – fra nakke og brystryg til skulderblad, overarm og lænd – for at finde den egentlige årsag til problemet.
Undersøgelsen består af flere trin:
Grundig anamnese (samtale)
Vi afdækker, hvordan smerterne er opstået, og hvilke bevægelser eller belastninger, der påvirker dig.
Holdnings- og bevægeanalyse
Vi vurderer din kropsholdning og ser på samspillet mellem nakke, brystryg, skulder og arm.
Led- og muskeltest
Vi undersøger, hvor der er nedsat styrke, stivhed eller kompensation.
Funktionelle tests
For at se, hvordan skulderen fungerer i dine daglige bevægelser og aktiviteter.
Denne grundige tilgang gør det muligt at identificere årsagen bag smerten, frem for blot at behandle symptomet.
Din personlige undersøgelsesrapport
Efter undersøgelsen modtager du en personlig rapport, hvor vi gennemgår:
Resultaterne af dine tests
Hvordan nakke, brystryg og skulder arbejder sammen
Hvilke områder, der kræver specifik genoptræning
På baggrund af rapporten udarbejder vi et skræddersyet genoptræningsprogram, der målrettes netop din problematik.
Programmet fokuserer på at genskabe det naturlige muskulære samspil, forbedre styrke, stabilitet og bevægelseskontrol – så skulderen igen kan bevæge sig frit og smertefrit.
Vores skulderspecialist er Jon
Vælg behandling med Jon når du booker online.

Jon Ludvig
Specialist i Skulder & Nakke
Kontakt os
Åbningstider
Mandag 08:00 - 19:30
Tirsdag 08:00 - 19:30
Onsdag 08:00 - 19:30
Torsdag 08:00 - 19:30
Fredag 08:00 - 16:00
Telefontider:
Alle dage 8.30-12.00
Jessens Mole 15, stuen.
5700 Svendborg.
Parkeringsforhold
Klinikken har 1 enkelt gæsteparkering til rådighed på adressen. Men skulle den være taget vil du nemt kunne få parkering i gå afstand. Der er parkeringsplads på Jessensmole 12 (overfor fiskehandleren) og 14 bagom ved den store parkeringsplads. Her kan du parkere i kort gåafstand til klinikken. Se kort: