Senerne har deres egen blod og nerveforsyning, dette er ret vigtigt i forhold til evnen til at hele. Dog har vi eksempelvis akillessenen, som har et område på ca. 2-6 cm på midten hvor der ikke er direkte karforsyning, dog har studier vist at senen formår at ernære sig ligeligt ved en sund og rask sene. I senen har vi noget der kaldes for seneten, og musklen har muskelten, disse tene sikre at muskel og sene ikke overstrækkes (det er denne ten lægen aktivere når der tjekkes for reflekser med sin lille hammer.). Når senetenen aktiveres laver senen og musklen en modreaktion ved at trække sig sammen. Både muskelten og seneten kommunikere sammen for, at hjælpe kroppen med at registrere det omkringliggende leds placering.

Hvem kender ikke det, at man vil starte sit nytårsfortsæt op med mere motion. Man finder sine gamle løbesko frem, og husker at ens gamle løbeprogram på 6 km tre gange om ugen. Det er hårdt men godt, og fortsætter med dette de første tre uger, herefter begynder smerterne at komme. Det brænder eller svier lige under knæskallen, det kunne også være midt på akillessenen eller under foden.

Med tanke på de game ordsprog ”Det skal løbes væk!” eller ”smerte er en svaghed der forlader din krop!”, så vælger man at holde fast i løbeturene tre gange om ugen. Smerterne forværres langsomt og der kommer endda en bule midt på akillessenen eller under knæskallen, som er virkelig øm når man trykker på den.

Til sidst gør det så ondt at man er nød til at stoppe med løbeturene, man er måske også begyndt at få ondt i hoften eller lænden efter løbeturene. Man må indse at man nok har brug for en lille pause, og vælger at holde 2-3 uger fri fra løbeturene. Efter en uges tid er der ikke længere smerter når man går, og en uge efter skal man prøve løbeskoene igen. Efter 500 meter så er smerten der igen og jo længere man løber jo mere ondt gør det. Man er nød til at krybe til korset og ringe til sin læge. Han kan fortælle dig, ud fra din historie og ud fra at mærke på den smertefulde bule man har fået oparbejdet sig, at man har en tendinit (en inflammeret sene).

Hvad nu? Skal man holde pause, og eventuelt hvor længe? Skal det masseres? Skal det trænes?

Seneproblematikker har deres helt egen mystik og der forskes stadig en hel del i hvordan vi kan få den rehabiliteret ordentligt, og vi vil her forsøge at tage dig med igennem en rejse i at forstå hvorfor sener reagere anderledes end muskler, hvad er den nyeste viden indenfor behandling og genoptræning, hvilke risikofaktorer er der forbundet med at få en seneskade og hvilke ting kan du gøre selv for at komme en skade til livs eller i bedste fald forebygge den.

Til at starte med er vi nød til at forstå hvad en sene er.

En sene er enderne på musklen, som tilhæfter på knoglen. En sund sene vil være glinsende hvid og glat, ligesom det man skære fra en svinemørbrad. Fibrene vil være longitudinelle (i længderetning), det vil sige at de bidrager til den trækretning og kraft som musklen skal producere. Fibrenes tæthed og senevævets opbygning, gør at muskelsenen er en forstærkning af musklen og har en fantastisk evne til at klare træk med stor belastning.

Senefibrene, samt udvendige del af hele senen, er indhyllet i løst bindevæv som skaber et beskyttende lag mod friktion. Løst bindevævs evner kan minde lidt om kokosolie, når det er koldt er det lidt fast og klumpet, men når det varmes op så blive det glat og olieret. Så dette lag omkring senefibrene sikrer, selv om senen trækker med stor kraft gentagne gange, så er der meget lidt friktion på selve fibrene og mindsker risikoen for fiberskader i senevævet. Der er mange sener der løber rundt knogle, eks. udvendige ankelknogle, her der lagt en ekstra fast seneskede med synovialvæske (olieret væske, der oftest bruges om smørelse i leddende) omring senen for netop at mindske friktionen.

Senerne har deres egen blod og nerveforsyning, dette er ret vigtigt i forhold til evnen til at hele. Dog har vi eksempelvis akillessenen, som har et område på ca. 2-6 cm på midten hvor der ikke er direkte karforsyning, dog har studier vist at senen formår at ernære sig ligeligt ved en sund og rask sene.

I senen har vi noget der kaldes for seneten, og musklen har muskelten, disse tene sikre at muskel og sene ikke overstrækkes (det er denne ten lægen aktivere når der tjekkes for reflekser med sin lille hammer.). Når senetenen aktiveres laver senen og musklen en modreaktion ved at trække sig sammen. Både muskelten og seneten kommunikere sammen for, at hjælpe kroppen med at registrere det omkringliggende leds placering.

Så lige for at opsummere, så er en sene de forstærkerede ender af musklen, som hæfter sig på knoglen. Dens struktur er designet til at kunne modstå og adaptere tung belastning, for at kunne hjælpe og støtte muskeldelen.

Så hvilke faktorer og mekanismer kan så være årsag til at en sene bliver beskadiget?

Den primære faktor for seneskader er overuse (overbelastning), som skyldes en igangværende inflammation og derefter degenering (nedslidning af senevævet).

For at forstå dette er vi ved nød til at snakke lidt om inflammation, det er et meget populært ord for tiden i forhold til kost og fordøjelse.

Mekanisk inflammation, som skyldes mekanisk påvirkning, er en helingsmekanisme for vores væv og strukturer. Den sker i 3 faser, som overlapper hinanden ved at fase 2 først kan gå i gang når fase 1 er overstået. Denne mekanisme starter også efter man har trænet, da der ved træning kommer små mikroskader i vævet, som gennemgår inflammation og heling og derved forstærkes.

Fase 1) Der fjernes dødt og beskadiget væv fra området via kemiske processer.

Fase 2) Der sker en ny kloning af celler til det beskadiget væv, så det genoprettes.

Fase 3) Det nye væv forstærkes og lægges i korrekt retning.

Problematikken ved overbelastning er at man aldrig når at komme igennem faserne, inden at man påbegynder nye mikroskader, og derved fastholder inflammationen. Når dette har stået på over en længere periode, så begynder vævet at degenere. Senen mister sin glinsende hvide farve og bliver mat, der kommer en øgning af væske og de små blodkar nekrotisere (dør). Det er her man begynder at få sin ømme væskefyldte bule på senen, ved at de små blodkar dør, så bliver der også nedsat evne til at transportere ilt som er essentielt for at få cellerne til hele.

Der er andre faktorer der også kan gøre sig gældende for skadesrisiko, nemlig overvægt, alder, kost, rygning og sygdomme der kompromittere forsyning til knogler, hud, muskler og kar (diabetes, bindevævssygdomme, m.m.). Disse andre faktorer ændrer nemlig selve senens egenskaber, i form af tunge træk, og metabolisme i senens og derved dens evne til at hele.

Hvad kan vi så lære ud fra dette? Vi kan i hvert fald lære at når nogen siger, at det skal løbes væk eller at smerte blot er en svaghed der forlader ens krop, så skal vi lige bede dem og at klappe hesten og så tager man lige en pausedag eller to mere fra sine løbeture, fodbold, badminton m.m.. Man burde nok også lige tage kontakt til sin fysioterapeut og bede om hjælp, til at komme på rette og få et sikkert progredierende træningsprogram.

Vi ved at vores sene er beskadiget, ved at der kommet en overbelastningsskade. Det er det som også er kendt som en tendinit (senebetændelse). Vi ved også fra studier at risikoen for at senen kan blive revet over er størst når der en skade på senen i forvejen, derfor ser vi blandt andet rigtig mange akillessenerupturer, hvor historien tit er at man har haft en lang periode med smerter omkring hælen inden rupturen.

Hvad gør man herfra?

Der er lang række studier på forskellige behandlingsmetoder, og mange er dem med tvivlsom karakter. Massage, extracorporal shockwave, ultralydsbehandling og low-intesity laser er nogen ud af mange behandlingsformer, som der ikke er noget videnskabelig dokumenteret effekt på i forhold til senebehandling.

Noget der er bedre dokumenteret er langsom tung styrketræning, da senen netop adaptere tung belastning, er det også tung belastning der skal til for at påvirke senevævet.

Vi ved at efter 3-4 uger med smerter i senevævet, så er der sket en skade på det. Dette påvirker også behandlingen af den. Inden de 3-4 uger så kan man nå at korrigere det med pause og lade inflammationen klare helingen, men derefter skal vi have styrket senevævet ved at bryde i det med en tyngde den kan adaptere.

Langsom tung styrketræning er det man ser bedst effekt med. I en lang periode mente man at det skulle excentrisk træning (forlængelse af senen under belastning), men nyere forskning viser at det ikke retningen, men i stedet tiden under belastning (time under tension) der er vigtig. Det vil sige at hvis man, eksempelvis, har en akillessenebetændelse, så er det ikke vigtigt om man lave heelraises koncentrisk eller excentrisk, men at man laver øvelser langsomt (ca. 6-8 sek) begge veje.

Retningslinjerne er følgende:

– 3×15 Repetition Max ( RM) hver anden dag i de første 6-8 uger.

– 3×6 RM Hver anden dag

– Øvelserne udføres 3-4 sek hver vej (samlet 6-8 sek)

– En forventet effekt er først til stede efter 3-4 uger

Hvor lang tid tager en genoptræningsperiode af senevæv?

Dette spørgsmål afhænger helt og holden af, hvor hurtigt man har søgt hjælp efter man er begyndt at få smerter. Jo længere tid man har trænet trods smerter, jo længere tid. Et sted mellem 3-6 måneder er ikke unormalt, men der kan gå 1-2 år før senevævet er nogenlunde normalt, og dog diskuteres der stadig om de kar og nerveindvækster, der kommer i forbindelse med sygt senevæv egentlig nogensinde forsvinde.

Det betyder ikke at man har smerter eller har en sene der opfører sig dumt resten af sit liv, de fleste mennesker kommer sig fint over sine smerter og kan dyrke deres idræt igen uden gener. Man mangler dog stadig studier der viser hvordan senevævet udvikler sig over tid og især beskadiget senevæv.

Vores klare råd herfra er, hvis du har smerter i din skulder, akillessene, svang, under knæskallen eller albue, så kan det sagtens være en tendinit og den kræver umiddelbar opmærksomhed for at komme den til livs og for at mindske de indvækster der følger af en beskadiget sene, og eventuelt danner risiko for at få senen revet over. Kontakt din læge eller os og få professionel hjælp til at vende tilbage til din sport.

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5549180/ Tendon injuries.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18608377/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18261674/

https://dansksportsmedicin.dk/tendinopati-diagnostik-rehabilitering-og-retur-til-sport/

https://dansksportsmedicin.dk/subacromial-impingement-syndrome-diagnostik-behandling-og-fremtidige-perspektiver/

https://dansksportsmedicin.dk/badmintonskader-vi-boer-vide-mere/

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-1-2016/patienter-med-tendinopati-skal-ikke-trane-hver-dag

https://theprehabguys.com/achilles-tendinopathy-exercises/